Nyheder

Ny retskultur begrænser varetægtsfængsling og tortur

En delegation af dommere og advokater fra Marokko, Tunesien, Jordan og Libanon har været i Danmark i starten af marts for at høre om danske erfaringer med varetægtsfængsling. De har besøgt Vestre Fængsel, den uafhængige politiklagemyndighed, overværet grundlovsforhør på Politigården og mødt Rigsadvokaten.  (Privat foto)
En delegation af dommere og advokater fra Marokko, Tunesien, Jordan og Libanon har været i Danmark i starten af marts for at høre om danske erfaringer med varetægtsfængsling. De har besøgt Vestre Fængsel, den uafhængige politiklagemyndighed, overværet grundlovsforhør på Politigården og mødt Rigsadvokaten. (Privat foto)

Overdreven brug af varetægtsfængsling er en dårlig vane i Mellemøsten, og tortur sker ofte i forbindelse med varetægtsfængsling. Lovgivning, uddannelse og en ny retskultur er vejen frem for at nedbringe begge dele.

I Mellemøsten bruges varetægtsfængsling i et unødvendigt stort omfang og udgør alt for ofte en vilkårlig og ulovlig frihedsberøvelse. 44-66 % af alle indsatte i fængsler i Jordan, Libanon, Marokko og Tunesien er varetægtsfængslede, ifølge World Prison Brief.

”Den vilkårlige brug af varetægtsfængsling er i strid med menneskerettighederne og gøder jorden for tortur og anden umenneskelig behandling. Det fører til overfyldte fængsler, dårlige sundhedsforhold og bidrager til vold og overgreb fra fængselspersonalet og medindsatte”, ifølge Terese Rytter, fra organisationen DIGNITY, Dansk Institut mod Tortur.

Et af de helt store problemer med varetægtsfængsling i Mellemøsten er, ifølge DIGNITY, at der ofte sker tortur i denne indledende fase af en straffesag. Så hvis man ønsker at forebygge tortur, handler det bl.a. om at få nedbragt omfanget af varetægtsfængslinger.

Derfor har en delegation af dommere og advokater fra Marokko, Tunesien, Jordan og Libanon været i Danmark for at høre om danske erfaringer med varetægtsfængsling. De har besøgt Vestre Fængsel, den uafhængige politiklagemyndighed, overværet grundlovsforhør på Politigården og mødt Rigsadvokaten.

Ali Mseimi, dommer ved Højesteretten i Amman.
Ali Mseimi, dommer ved Højesteretten i Amman.

Det mest interessante var at opleve den uafhængige politianklagemyndighed, der modtager klager over politiet, for det fremmer gennemsigtigheden og øger tilliden til politiet. Det er meget vigtigt, at instansen ledes af en højesteretsdommer og ikke en politimyndighed, for det øger folks tillid til systemet,” Ali Mseimi, dommer ved Højesteretten i Amman

”Det mest interessante var at opleve den uafhængige politianklagemyndighed, der modtager klager over politiet, for det fremmer gennemsigtigheden og øger tilliden til politiet. Det er meget vigtigt, at instansen ledes af en højesteretsdommer og ikke en politimyndighed, for det øger folks tillid til systemet,” siger Ali Mseimi, dommer ved Højesteretten i Amman i Jordan.

Tilståelser under tvang

Tillid til retssystemet var et nøgleord under delegationens besøg. Arbejdet med at nedbringe omfanget af varetægtsfængslinger og tortur handler om bedre lovgivning, bedre institutioner og ikke mindst om at skabe en retsopfattelse baseret på tillid gennem uddannelse.

I flere mellemøstlige lande har den første tilståelse foran politiet en vis betydning som bevismateriale, og derfor bruger politiet mange kræfter, og ofte vold, på at skaffe tilståelser.

I Danmark har den første tilståelse hos politiet ingen betydning for dommen. Ved at placere bevisbyrden foran dommeren kan man fjerne politiets motivation for at tvinge tilståelser ud af anholdte personer, forklarede senioranklager Henriette Norring under besøget hos Rigsadvokaten, og det var et wake-up-call for de mellemøstlige dommere.

”Måske skal vi reducere betydningen af tilståelser, der sker foran politiet. Hvis vi fokuserer mere på tekniske beviser end på tilståelser, så vil flere undlade at bruge korruption eller vold. Det gælder alle involverede faggrupper, politiet og relevante ministerier,” siger den erfarne dommer.

Træning og lovændringer i Jordan

Jordan har siden 2007 arbejdet sammen med DIGNITY om at øge kapaciteten hos politifolk og træne anklagere og dommere, også i militærdomstolene.

Heba Al Bitar, dommer ved retten af første instans i Amman.
Heba Al Bitar, dommer ved retten af første instans i Amman.

”Det kan være vanskeligt at bevise, hvem der har begået torturen. For det kan være svært at få fat i lægerapporterne og i vidner, da det er politianklageren, der fører sådanne sager, og der er ikke beskyttelse af vidner, ”  Heba Al Bitar, dommer ved retten af første instans i Amman 

Lovgivningen er også forbedret, i takt med, at Tunesien har integreret internationale konventioner i jordansk lov. I 2008 blev tortur forbudt ifølge straffeloven, og i 2011 kom et generelt forbud i forfatningen. Siden er der sket et fald i den systematiske brug af tortur, og der er kun individuelle sager tilbage, ifølge Ali Mseimi.

Antallet af sager om varetægtsfængsling er også nedbragt, ifølge en EU-evaluering. Sammen med DIGNITY er der lavet guidelines for anvendelsen af varetægtsfængsling til anklagemyndigheden og domstolene, så brugen bedre harmonerer med internationale standarder.

”Vi har også udviklet alternativer til varetægtsfængsling,” tilføjer den yngre kvindelige dommer, Heba Al Bitar, der arbejder ved retten af første instans i Amman.

Ingen beskyttelse af vidner

Arbejdet med at bekæmpe tortur starter med at definere, hvad tortur er.

”I jordansk lov defineres tortur som middel til en tilståelse. Andre aspekter af tortur behandles i andre love, fx dårlig behandling, slag osv. Mange hævder, at de har været udsat for tortur under tilbageholdelse, men der skal være et særskilt motiv om at få en tilståelse, før sagen regnes som tortur. Først laver anklageren en undersøgelse, og så laver politiet deres egen undersøgelse, da det hører under politiets autoritet. Der findes sager, hvor det klart fremgår, at tilståelsen er kommet under tortur,” siger Ali Mseimi.

Jordan har lavet en national handlingsplan for menneskerettigheder, og både NGO’er og medier har skabt stort fokus på emner som varetægtsfængsling, politivold og tortur. Derfor er der mange sager, hvor folk beder om kompensation, men mange får ikke medhold, fordi der mangler beviser.

”Det kan være vanskeligt at bevise, hvem der har begået torturen. For det kan være svært at få fat i lægerapporterne og i vidner, da det er politianklageren, der fører sådanne sager, og der er ikke beskyttelse af vidner, ” siger Heba Al Bitar.

”I Jordan er det en reel udfordring, at tortursager behandles af politidomstolen og ikke af de almindelige domstole, hvilket ville skabe mere gennemsigtighed, selvom vi generelt har tillid til vores politidomstol. Mht. varetægtsfængsling mangler vi mere omfattende rapporter, med psykologisk, sociale og historiske aspekter, så dommerne bedre kan vurdere, om der er grund til varetægtsfængsling,” forklarer Ali Mseimi.

Politivold fortsætter efter arabisk oprør i Tunesien

I Tunesien er der sket meget efter Det Arabiske Forår i 2011, f.eks. er der kommet en ny demokratisk valgt regering i 2014 og ny forfatning i 2014. Men praksis halter bagefter mht. politivold, misbrug af offentlige myndigheder og tortursager.

Under indenrigsministeriet i Tunis, der har myndigheden over politiet, ligger et berygtet fængsel, som rummer mange kedelige historier om tortur fra tiden før revolutionen. Men omfanget af både varetægtsfængslinger og tortur er faldet.

Kameleddine Ben Hassen, chefanklager med ansvar for fængsler og internationalt samarbejde i Justitsministeriet i Tunesien.
Kameleddine Ben Hassen, chefanklager med ansvar for fængsler og internationalt samarbejde i Justitsministeriet i Tunesien.

Problemet er, at den dårlige praksis fortsætter. Men før revolutionen var tortur tabu og en praksis, som blev udført af staten på systematiskvis. I dag taler alle både om tortur og om forebyggelse, såvel organisationerne som medierne og borgerne. Det har ført til færre sager,” Kameleddine Ben Hassen, chefanklager i Justitsministeriet i Tunesien

”Tunesien gennemførte i februar 2016 en vigtig lovreform om varetægtsfængsling. Den anholdte har nu ret til advokathjælp allerede fra anholdelsen og ret at få en lægeundersøgelse indenfor de første 48 timer efter anholdelsen, og anklageren har fået et medansvar for, at procedurerne bliver fulgt. Desuden skal varetægtsfængsling fremover begrundes. Det er alt sammen noget, der øger kontrollen både med politiet og med anklagemyndigheden,” forklarer Kameleddine Ben Hassen, chefanklager med ansvar for fængsler og internationalt samarbejde i Justitsministeriet i Tunesien.

Indsatsen omfatter både sundheds-, indenrigs- og justitsministeriet og har allerede øget tilliden til det tunesiske politi.

”I samarbejde med DIGNITY er der udviklet retningslinjer for, hvordan anklagemyndigheden og domstolene skal agere for at bekæmpe tortur, og 150 dommere fra hele landet har fået træning. Mange undersøgelser er i gang, også på akademisk niveau for at kvalificere arbejdet,” siger den kvindelige uddannelsesdirektør Amel Quahchi fra Superior Institute of Justice i Tunesien.

Fra tabu til klager

Bekæmpelsen af tortur i Tunesien har fået øget fokus via det igangværende retsopgør, Transitional Justice proces, der startede i slutningen af 2016. Sandhedskommissionen, Instance Vérité et Dignité (IVD), undersøger 60 års historie fra 1955-2013, med offentlige høringer, hvor tunesiske borgere og ofre fortæller, også på tv, om deres oplevelser som politiske fanger med tortur, forsvindinger, drab, osv.

Amel Quahchi, uddannelsesdirektør i Superior Institute of Justice i Tunesien.
Amel Quahchi, uddannelsesdirektør i Superior Institute of Justice i Tunesien.

I samarbejde med DIGNITY er der udviklet retningslinjer for, hvordan anklagemyndigheden og domstolene skal agere for at bekæmpe tortur, og 150 dommere fra hele landet har fået træning. Mange undersøgelser er i gang, også på akademisk niveau for at kvalificere arbejdet,” Amel Quahchi, uddannelsesdirektør Superior Institute of Justice i Tunesien

”Problemet er, at den dårlige praksis fortsætter. Men før revolutionen var tortur tabu og en praksis, som blev udført af staten på systematiskvis. I dag taler alle både om tortur og om forebyggelse, såvel organisationerne som medierne og borgerne. Det har ført til færre sager. Vi er i gang med at reducere omfanget af straffrihed og sikre at gerningsmændene får straf. Borgerne engagerer sig meget og angiver folk, der er involveret i tortur,” siger Kameleddine Ben Hassen.

Ifølge konklusionerne fra FN’s Komité mod tortur, CAT, har Tunesien gjort store fremskridt, men der er stadig meget at gøre. Derfor er der oprettet en tværministeriel komité for at gennemføre CAT’s anbefalinger i lovgivning og praksis, herunder at give dommeren flere ressourcer.

”Det nytter ikke bare at vedtage en ny lovgivning. Der skal uddannelse til, bl.a. hos politiet, der skal undervises i, hvordan man laver undersøgelser, og i, at man er ikke tvunget til at slå folk for at få oplysninger, ” siger uddannelsesdirektøren Amel Quahchi.

”Folk har i dag meget mere tillid til politiet, for de ved, at de kan klage. Før var folk bange og følte sig ikke godt tilpas på politistationen, selv når de blot skulle have et nyt pas eller identitetspapir. Nu er det omvendt. Efter revolutionen er politiet bange for at få problemer. Tilliden til systemet breder sig. Folk ved godt, at man kun når dertil via gode institutioner og praksisser, reguleret med respekt for folks rettigheder og pligter, også fra statens funktionærer. Alle ved også, at det ikke kan ændres på bare 5-6 år,” siger Kameleddine Ben Hassen.

DIGNITY har samarbejdet med Jordan siden 2007 og Tunesien 2013, mens Marokko og Libanon er nye programlande. Indsatsen overfor justitssektoren handler om at udvikle retningslinjer for at bekæmpe tortur og nedbringe brugen af varetægtsfængsling og at træne landenes anklagere og dommere. Arbejdet har også bidraget til lovreformer. Danmarks rigsadvokat deltager i samarbejdet. DIGNITY er støttet af udenrigsministeriets Dansk-Arabisk Parternskabsprogram.