Nyheder

Nyt akademisk samarbejde om marokkansk natur- og kulturarv

Projektdeltagere fra Marokko er en professor i marinegeologi, ni ph.d-studerende, og repræsentanter fra Kulturministeriet og Sundhedsministeriet. Fra Danmark er det en lektor og en forsker i marinearkæologi, fire MA-studerende, to marinegeolog, og en marinebiolog. (Foto: Lene Vendelbo)
Projektdeltagere fra Marokko er en professor i marinegeologi, ni ph.d-studerende, og repræsentanter fra Kulturministeriet og Sundhedsministeriet. Fra Danmark er det en lektor og en forsker i marinearkæologi, fire MA-studerende, to marinegeolog, og en marinebiolog. (Foto: Lene Vendelbo)

I Marokko er der hverken nok resurser eller redskaber til at identificere landets natur- og kulturarv langs kysterne. Nyt akademisk samarbejde mellem Danmark og Marokko gør det muligt at bevare fortiden.

Næsten 80 procent af befolkningen i Marokko bor ved landets kyster, og antallet af indbyggere vokser. Derfor bygges der heftigt. Både lovligt og ulovligt. Byggeiveren har konsekvenser for kyststrækningerne og landets natur- og kulturarv, for selv om Marokko har underskrevet UNESCO-konventionen fra 2001 om bæredygtighed og forvaltning af undervandskulturarv og for nylig har vedtaget love om en Intercoastal Zone Management (ICZM), så har landet svært ved at overholde aftalen om, at konsekvenserne af fx nybyggeri skal undersøges af eksperter som marinegeologer og marinearkæologer, fortæller Athena Trakadas, professor i marinearkæologi ved Syddansk Universitet. Athena Tradakas har selv boet i Marokko og kender landet og dets udfordringer godt.

Tværfagligheden er en af de ting, som har gjort mest indtryk på mig. Mine danske kollegaer er i stand til at arbejde langt mere effektivt, fordi de deler viden meget mere, end vi gør. Det er jo også en ren win-win-situation. Det vil jeg tage med mig hjem,” Zaineb Belkhayat, ph.d.-studerende i marinegeologi

”Problemet er, at der er meget få resurser og redskaber til at udføre undersøgelserne. Måske sidder inspektørerne/de tilsynsførende med kort fra 1960’erne og forsøger at vurdere omgivelserne ud fra dem. Det er sket mere end én gang, at man i forbindelse med byggeri er stødt på noget bevaringsværdigt fx en neolitisk boplads.”

Trakadas står i spidsen for et dansk-marokkansk samarbejde, som er støttet af Dansk-Arabisk Partnerskabs-programs fond for akademisk samarbejde og udveksling (FACE). Formålet med samarbejdet er at kapacitetsopbygge de marokkanske kollegaer, så de fremover kan identificere landets natur- og kulturarv under vand og langs kysten, inden det er for sent. Derfor var de i sidste uge på besøg i Danmark.

Ph.d.-studerende: Tværfaglighed er win-win
En af deltagerne i projektet er ph.d.-studerende i marinegeologi ved Mohamed 5 Universitetet i Rabat i Marokko, Zaineb Belkhayat. Da vi møder hende, har hun været i Danmark et par dage, hvor hun sammen med de andre projektdeltagere fra Marokko har besøgt den marinegeologiske afdeling for De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, i Aarhus og Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg. I dag er delegationen på Nationalmuseet i Brede, hvor fokus er på konservering.

”Tværfagligheden er en af de ting, som har gjort mest indtryk på mig. Mine danske kollegaer er i stand til at arbejde langt mere effektivt, fordi de deler viden meget mere, end vi gør. Det er jo også en ren win-win-situation. Det vil jeg tage med mig hjem,” fortæller Zaineb Belkhayat.

Og her rammer hun et af de vigtigste elementer i samarbejdet – at nedbryde faglige siloer:

professor i marinegeologi ved Mohamed 5 Universitetet, Nadia-Mhammdi (TV)  og ph.d.-studerende i marinegeologi Zaineb-Belkhayat . ( Foto: Lene Vendelbo)
Professor i marinegeologi ved Mohamed 5 Universitetet, Nadia-Mhammdi (TV) og ph.d.-studerende i marinegeologi Zaineb-Belkhayat . ( Foto: Lene Vendelbo)

”I Marokko laver alle forskere hver sine prøver, men for det meste snakker kultur- og miljøstyrelsen ikke sammen. Det er spild af penge, for prøverne viser det samme: Er vandet rent, eller er det beskidt?,” lyder det fra Athena Trakadas.

Pæleorm og forurening fra olivenolie
Allerede i dag nu får marokkanerne afprøvet den tværfaglige tilgang. Samarbejdet er nemlig bundet op på et specifikt projekt, hvor de sammen undersøger hotspots på 20 kilometer af floden Bouregreg, som munder ud i millionbyen Rabat. Under besøget undersøgte de i fællesskab vand- og sedimentprøver fra floden.
Undersøgelserne af flodvand og sedimenter er første indledende del af projektet. Forurening er nemlig et stort problem i Marokko og skyldes både dårlig sanitet men også spildevand fra fx olivenoliefabrikker. Det har både konsekvenser for mennesker, men muligvis også for kulturarven, fortæller Athena Trakadas:

”Hvis du finder et træskibsvrag, og du vurderer, at det ser interessant ud, så er det ikke sikkert, at det er en god idé at hive det op fra havbunden – af flere grunde. Det kan nemlig koste 500.000 euro at konservere det. I Marokko – og i mange lande – har de ikke den slags penge. Derfor kan det være en god idé at lade det ligge og undersøge det, hvor det er – det er også, hvad UNESCO anbefaler. Men hvis vi vælger den løsning, så er vi jo nødt til at sikre os, at forurening eller pæleorm ikke ødelægger skibet. At vurdere det kræver en tværfaglig tilgang, som vi har her i projektet. ”

Væk fra skrivebordet og ud i virkeligheden
”I projektet lærer vi dem også metoder til en fælles dataindsamling – for selv om en marinearkæolog er interesseret i ændringerne i kysten 3.000 år tilbage, mens en marinegeolog gerne vil kigge 50.000 år tilbage, er det den samme data, vi er ude efter,” pointerer Athena Trakadas.

Mine studerende kender godt til scanneren rent teoretisk, men at de nu kan komme til at bruge den, er vidunderligt,” Nadia Mhammdi, Professor i marinegeologi ved Mohamed 5 Universitetet 

Dataindsamlingen vil blandt andet ske via en særlig undervandsscanner (echosounder), som sender et ekko ud, som den danner et kort af havbunden udfra, og også af hvad der ligger under havbunden. Scanneren og computerprogrammet til forarbejdning får de marokkanske forskere foræret. De får desuden træning i at anvende elektronikken, så de kan fortsætte med at bruge den efter projektet.

”Mine studerende kender godt til scanneren rent teoretisk, men at de nu kan komme til at bruge den, er vidunderligt,” lyder det fra professor i marinegeologi ved Mohamed 5 Universitetet, Nadia Mhammdi, der glæder sig over flere elementer i projektet:

”Vi får opbygget en ny kapacitet. Jeg glæder mig meget til, at vi også skal lære de studerende hjemme i Marokko at bruge scanneren. På sigt håber jeg også, at vi kan udvide projektet, men det vil selvfølgelig kræve yderligere finansiering.”

Om projektet
Projektet startede i oktober 2016 med workshop og feltbesøg i Marokko. De kommende måneder vil projektdeltagerne mødes en gang til i Danmark, og de vil også deltage i en anden workshop og et feltbesøg i Marokko. Det hele afsluttes med en konference i Marokko i maj 2017, hvor resultaterne præsenteres. Herefter vil de være tilgængelige i en trykt publikation og på projektets hjemmeside (www.cbdamm.dk). Budgettet har været på to millioner danske kroner. Heraf er de 1.500.000 fra Det Dansk-Arabiske Partnerskabs-Programs fond for akademisk samarbejde og udveksling (FACE). Projektdeltagere fra Marokko er en professor i marinegeologi, ni ph.d-studerende, og repræsentanter fra Kulturministeriet og Sundhedsministeriet. Fra Danmark er det en lektor og en forsker i marinearkæologi, fire MA-studerende, to marinegeolog, og en marinebiolog.